Ingredienser:

  • 2 pakker á 200 g Taverna paneer
  • 200 g frosne ærter, optøede
  • 200 g squash
  • ½ citron, saften heraf
  • 1 knivspids revet muskatnød
  • 4 æg
  • 100 g havremel eller speltmel
  • Salt

Grønne deller

Mættende ostefrikadeller med masser af grønt, der er skønne til det kødfrie måltid og som dejligt tilbehør eller pålæg til madpakken næste dag. Servér dem sammen med en dejlig grov salat og et stykke brød.

Fremgangsmåde:

Riv osten og squash på et groft rivejern, og hak ærterne groft i en minihakker.

Kom ost, squash og ærter, muskatnød, æg, citronsaft og havremel op i en skål, og tilføj en lille tsk salt.

Bland godt sammen, til du får en god sammenhængende masse.

Varm en pande op med olie, form massen til kugler i frikadellestørrelse, og steg dem på en varm pande.

Vær forsigtig, når du vender dem, og giv dem 3 minutter på hver side.

Tip: Dellerne smager skønt til aftensmad med en stor grov salat til. Lav gerne ekstra, og spis dem dagen efter. De smager lige så godt kolde i madpakken eller genopvarmede i ovnen.

Kategorier: , Tag:

Mere inspiration, flere idéer

Vi har delt opskrifterne op efter det rigtig mange spørger efter: Gode madidéer, hurtig hverdagsmad eller lækre retter.

Alle vore opskrifter er dels baseret på klassiske retter fra middelhavslandene tilpasset den nordiske smag og dels nye opskrifter som andre madelskere har sammensat.

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk