Græsk salat med ristede peberfrugter og Grillost

I Grækenland er de gode til kombinationen af sprøde salater og god ost, og det er også derhen, vi har kigget for at komponere denne lækre salat, som smager af sommer uanset årstid. Salaten er skønt tilbehør til kød såvel som vegetarretter.

Fremgangsmåde

Sæt ovnen på grill, og læg peberfrugterne på en bageplade helt oppe ved grill-legemerne.

Rist dem, til de bliver sorte, og vend dem så om.

Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af, inden du forsigtigt fjerner skindet og skærer dem i smalle både.

Del agurken i to på midten, fjern kernerne, og skær den i fine skiver.

Skær osten i skiver, og steg den på panden i lidt olie, til den er sprød og gylden.

Bland romainesalat med peberfrugter, agurk og oliven.

Bland ingredienserne til dressingen, og hæld over.

Kom ost ved, og server straks.

Taverna oste – til kolde og varme retter