Græsk opskrift på spinattærte med filodej

Her er en enkel opskrift på lækker aftensmad – også for vegetarer. Gør som grækerne og brug ost som tærtefyld i en lækker tærte baseret på filodej og med masser af grønt!

Opskriften er udviklet af Nadia, der blogger på Food Fanatic.

 

 

Fremgangsmåde

Pil løg og hvidløg, og hak begge dele. Snit forårsløgene. Skyl spinaten grundigt, og hak den groft.

Varm en stor pande, og sautér løg, hvidløg og forårsløg i lidt olie i et par minutter, til løgene er klare. Tag det op af panden, og sæt til side.

Sautér spinaten i samme pande ad flere omgange, til den begynder at falde sammen. Dræn spinaten i en si, og pres overskydende væde ud af den, når den er kølig nok til at håndtere.

Hak dilden groft.

Pisk æggene let sammen i en skål, tilsæt parmesan, og smuldr fetaen i.

Krydr med muskatnød, salt og peber, og vend spinaten, løgblandingen og dilden i.

Pensl en plade filodej med olie, og læg den i et ovnfast fad med enderne hængende ud over siderne.

Pensl det næste stykke filodej med olie, og læg det forskudt oven på det forrige stykke.

Forsæt, til al filodejen er brugt – der skal være ca. 7-8 lag i alt.

Hæld fyldet i midten, og fold enderne ind over det.

Det gør ikke noget, hvis dejen falder lidt fra hinanden.

Pensl atter med olie hvis nødvendigt, og skær toppen ud i firkanter.

Det gør den nemmere at skære ud senere.

Bag ved 200 grader i ca. 25-30 minutter, til dejen er sprød og gylden.

Lad den sætte sig i 10 minutter inden servering.

Taverna oste – til kolde og varme retter