Lavendelmarineret salatost med blodappelsin og ferskner

Marinér selv din salatost! Denne lavendelmarinerede Taverna Finest Salatost er en nem måde at give en frisk salat et særligt tvist. Salaten smager skønt i sig selv og er perfekt som tilbehør til de lidt tungere hverdagsretter.

Fremgangsmåde

Hæld kogende vand på lavendelblomsterne, tilsæt sukker og citronsaft og lad det trække 8 min.

Sigt blandingen og sæt den på køl.

Når den er helt afkølet, hældes den over den drænede ost.

Lad det trække på køl gerne 12-24 timer, mindre kan dog også godt gøre det.

Skær skrællen af appelsinerne og skær fileterne ud med en skarp kniv.

Flæk og udsten fersknerne, skær dem i grove både og kom dem i en skål med appelsinfileterne.

Skær palmekålet i grove stykker og overhæld det med kogende vand, lad det trække 4 min. og læg det i koldt vand.

Blend hvidløg med citronolien og sæt det tilside.

Skær rødløget i tynde skiver og hak timianen groft.

Dræn palmekålet for vand og dup det med et tørt viskestykke.

Vend appelsin, fersken, kål, rødløg, timian og citronolien grundigt sammen og smag til med salt og peber.

Anret på fad eller tallerken og drys med den marinerede salatost.

Taverna oste – til kolde og varme retter