Salat med croutoner, yoghurt og salatost med oliven

Hurtig og let middelhavsinspireret salat, der lader det søde, syrlige, sprøde og stærke synge hver for sig. God til frokosten, som tilbehør til grillmaden eller som vegetarret.

Fremgangsmåde

Skær brødet i grove stykker og vend dem med marinaden fra salatosten og olivenolien.

Kom brødstykkerne i en bradepande og bag dem gyldne og sprøde i en 220° forvarmet ovn i 4-5 minutter.

Hold øje med dem så de ikke bliver for mørke.

Rør yoghurt med hvidløg og smag til med salt, peber og limesaft.

Skræl agurken, del den på langs og fjern kernerne. Skær den i skiver.

Skyl, pluk og tør salaten.

Anret salaten i dybe tallerkner. Først en klat yoghurt, så salat, agurk, ost og oliven og top med de sprøde brødstykker.

Taverna oste – til kolde og varme retter