Indisk Blomkålssalat

En dejlig fyldig og mættende salat, som lige så fint kan fungere som tilbehør til den store hovedret eller som en måltidssalat i sig selv. Du kan lave den helt mild ved at udelade den stærke paprika eller skrue op for styrken med mere paprika eller chili.

Fremgangsmåde

Skær blomkålshovedet i mundrette bidder.

Skær granatæblet op, og tag kernerne ud af det, gerne i en skål med vand i vasken så er det nemmere at undgå saftpletter i køkkenet.

Stil til side.

Skær paneeren i tern.

Varm en pande op, kom lidt olie på, og steg nu paneeren, til den har gyldne kanter.

Tag paneeren af panden, kom ekstra olie på samt mild og stærk paprika og gurkemeje og steg blomkålen heri ved middelvarme.

Vend godt rundt undervejs.

Tag blomkålen af, når den har det bid, du kan lide.

Hak mynte og persille groft, og kom op i en skål, kom blomkål og paneer ved, og vend rundt.

Gør nu dressingen klar:

Rul limefrugten på køkkenbordet, så safterne frigives, skær den over og pres saften i en lille skål.

Riv ingefæren fint ned i, og kom de øvrige ingredienser samt salt ved.

Rør den godt sammen, og hæld over salaten.

Skær chilien i fine skiver, og drys på salaten. Server den, mens den er lun.

Tip: Den bedste måde et få kernerne ud af granatæblet på er ved at skære top og bund af granatæble og flække det i halv med en stor kniv. Herefter fylder du en skål med vand og piller granatæblet under vand. Så undgår du stænk i hele køkkenet.

 

Mere inspiration, flere ideer

Vi har delt opskrifterne op efter det rigtig mange spørger efter: Gode madidéer, hurtig hverdagsmad eller lækre retter.

Alle vore opskrifter er dels baseret på klassiske retter fra middelhavslandene tilpasset den nordiske smag og dels nye opskrifter som andre madelskere har sammensat.

Taverna oste – til kolde og varme retter