Kylling med kartoffelsalat
Kylling med kartoffelsalat er god dansk hverdagsmad, når det er bedst, og en ret hele familien kan samles omkring. Du kan variere ingredienserne i kartoffelsalaten efter hvad, der er i køleskabet. Prøv for eksempel også at tilsætte strimlet spidskål eller romainesalat.
Fremgangsmåde
Sæt ovnen på grillfunktion.
Kog kartoflerne i letsaltet vand, til de er møre.
Hak persillen groft.
Når ovnen er varm, lægger du peberfrugterne på en rist øverst i ovnen, så de næsten rør ved grillelegemet. Steg dem, til de bliver sorte, og vend dem så rundt.
De skal have cirka 3 minutter på hver side. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.
Skrab det sorte skind af peberfrugterne, fjern kernehuset og skær dem i strimler.
Steg kyllingebrysterne i olivenolien og giv salt og peber på begge sider undervejs.
Tag de møre kartofler af blusset og lad dem dampe af.
Bland kartofler med persille, strimler af peberfrugt, samt Taverna kryddermarineret salatost med oliven. Vend salaten rundt i olien fra osten.
Smag til med salt og peber og server med det varme kyllingebryst skåret i skiver.
Best with
Mere inspiration, flere ideer
Vi har delt opskrifterne op efter det rigtig mange spørger efter: Gode madidéer, hurtig hverdagsmad eller lækre retter.
- Bliv inspireret og få gode idéer til aftensmad
- Nem og hurtig aftensmad
- Lækker aftensmad og opskrifter på gæstemenu
- Nemme vegetariske retter
Alle vore opskrifter er dels baseret på klassiske retter fra middelhavslandene tilpasset den nordiske smag og dels nye opskrifter som andre madelskere har sammensat.