Salat med vandmelon, rucola, Grillost og brødcroutoner

Få fyldt væskedepoterne op med denne skønne salat med masser af vandmelon, der giver det kønneste modspil til Taverna Grillost. Nyd den som en del af sommermenuen, på buffetbordet, eller bare når I trænger til noget let og lækkert.

Fremgangsmåde

Lav først croutonerne:

Skær brødet i tern a 1 cm, og hak urterne fint.

Varm en stor pande op, kom 2 spsk olivenolie på, og læg hvidløgsfeddet ned i olien, så den tager smag.

Kom ternene på panden, og steg dem ved lav varme, til de er sprøde.

Drys med urterne, og lad dem herefter tørre på et stykke køkkenrulle.

Skær grill & bbq i skiver, og steg i lidt olie på panden, til de er gyldne og sprøde.

Skær i mundrette bidder.

Skær vandmelonen i tern, flæk agurken, og fjern kernerne.

Skær i fine skiver. Bland med ost og rucola, hæld croutonerne over, og server straks.

Taverna oste – til kolde og varme retter