Beluga-salat med bagte gulerødder og salatost

Her får du en nem opskrift på en lækker måltidssalat baseret på salatost, belugalinser, gulerødder, nødder og friske krydderurter. Velegnet som selvstændig grov salat, tilbehør eller som vegetarisk ret.

Opskriften er udviklet af Josephine, der blogger på A Tasty Love Story.

Fremgangsmåde

Tilbered linser efter fremgangmåden på pakken, tilføj blot 1 tsk. bouillon til kogevandet og kog dem, så der stadig er lidt bid tilbage.

Skrub gulerødderne grundigt og halver dem. Læg dem på en beklædt bageplade og tilføj olie, honning, salt og peber.

Bag dem i ovnen ved 180 grader varmluft 45-50 min, indtil de er gyldne og møre.

Brug efterfølgende samme varme fra ovnen til at riste hasselnødderne gyldne i ca. 10 min.

Lad dem køle lidt, og gnub den løse skal af. Hak dem groft.

Skyl og hak krydderurterne groft.

Mix alle ingredienserne til vinaigretten og smag til.

Tag en stor serveringsskål eller fad og vend forsigtigt gulerødder, linser, krydderurter og vinaigrette sammen.

Smuldr salatosten ned i salaten.

Tilføj nødderne lige før servering og vend rundt et par gange.

Taverna oste – til kolde og varme retter