Ingredienser:

  • 2 pakker á 200 g Taverna Grill & BBQ
  • 200 g tørrede belugalinser
  • 300 g grønne bønner, gerne fra frost
  • 150 g små tomater/cherrytomater
  • 50 g rucola
  • 1 dl olivenolie
  • 1 dl cashewnødder
  • Olie til stegning
  • Salt

Linsesalat med Grill & BBQ og grønne bønner

En dejlig alt-i-en salat med mættende og fyldig ost. Måltidssalaten er perfekt til den nemme aftensmad og så er den naturligvis kødfri. Skab din egen variation af salaten, alt efter hvad du har af grønt i køleskabet.

Fremgangsmåde:

Skær osten i 0,8 cm tykke skiver, og steg i olie på en varm pande, til osten har stegeskorpe på begge sider.

Kog linserne efter anvisning på pakken.

Kom bønnerne op i en skål, og hæld kogende vand over, og lad stå og trække 3-5 minutter.

Skyl rucolaen, og tag lidt af rucolaen fra til servering.

Blend rucola, olivenolie, cashewnødder og salt.

Tilføj ekstra olie, hvis du ønsker en mere mild pesto.

Skær tomaterne i tern.

Byg nu salaten op på et stort fad: belugalinser nederst, dernæst grønne bønner, ost og tomater og til sidst små toppe med rucolapesto.

Dryp med lidt ekstra olie, og giv et drys salt inden servering.

Tip: Server salaten med et godt stykke brød.

Mere inspiration, flere idéer

Vi har delt opskrifterne op efter det rigtig mange spørger efter: Gode madidéer, hurtig hverdagsmad eller lækre retter.

Alle vore opskrifter er dels baseret på klassiske retter fra middelhavslandene tilpasset den nordiske smag og dels nye opskrifter som andre madelskere har sammensat.

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk