Skip to content

Pizza Bianco

En pizza uden tomatsauce kan være overraskende delikat og er meget populært i Italien. Den hvide pizza er her lavet med kartofler, men du kan også lave den med rødbeder eller squash.

 

Fremgangsmåde

Dagen før:

Opløs gæret i vandet, tilsæt salt og olivenolie, og rør herefter melet i.

Rør dejen i 5–10 min. til den bliver fast og sammenhængende. Den vil stadig virke fugtig.

Sæt tætsluttende film over skålen, læg en tallerken eller lignende ovenpå og lad den hæve på køl natten over.

På dagen:

Tænd ovnen på 250 grader varmluft, og sæt en bageplade ind i ovnen.

Drys mel på bordet, og rul dejen ud til en mellemstor pizza.

Tag den varme bageplade ud af ovnen, læg bagepapir på, og flyt forsigtigt dejen over på pladen, inden du kommer fyld på pizzaen.

Skræl kartoflen og snit den i fine skiver, evt. på et mandolinjern. Pensl dejen med et fint lag olivenolie.

Fordel kartoffelskiverne på dejen. Lad dem overlappe en smule, da de trækker sig sammen.

Smuldr osten på pizzaen og fordel rosmarinkvistene herpå. Bag i ovnen i 10-12 minutter og server med en sprød salat.

Tip: hvis det skal gå stærkt brug da 20 gram gær og lad dejen hæve på køkkenbordet i en god times tid.

Taverna oste – til kolde og varme retter