Lun blomkålssalat med pisket salatost og lyse rosiner

Mangler du en god kødfri snack eller forret? Denne ret med stegt blomkål, romanesco og en pisket ostedressing lavet på Taverna finest er ideel som snack eller som en kødfri forret, når du får gæster.

Fremgangsmåde

Pisk osten med fløde, revet citronskal og knust hvidløg.

Den skal være helt glat og ensartet i konsistensen, opbevar den tildækket på køl, til den skal serveres.

Bland kapers, kaperslage, acaciehonning og sennep.

Skær blomkålet og romanescoen i buketter og overhæld dem med kogende letsaltet vand.

Lad dem trække i vandet 4 min. og hæld vandet fra.

Sautér buketterne i rapsolie 2-3 min. og smag til med salt og peber.

Træk gryden fra varmen og vend buketterne med kapersdressingen og de lyse rosiner.

Server straks med den iskolde piskede salatost.

Taverna oste – til kolde og varme retter