Skip to content

Luksus hawaiipizza

Ananas på pizza? Ja, tak! Den klassiske hawaiipizza går aldrig af mode, men vi har skiftet dåse-ananassen ud med en frisk ananas, der tilføjer en fin syrlighed til denne moderne klassiker. Med et godt drys Taverna Finest på toppen, bliver pizzaen mere end almindeligt velsmagende.

Fremgangsmåde

Dagen før
Opløs gæret i vandet, tilsæt en kvart tsk. salt og olivenolie, og rør herefter melet i.

Rør dejen i 5-10 min., til den bliver fast og sammenhængende.

Den vil stadig virke fugtig. Sæt tætsluttende film over skålen, og læg en tallerken eller lignende ovenpå, og lad den hæve på køl natten over.

På dagen

Tænd ovnen på 250 grader varmluft, og sæt en bageplade ind i ovnen.

Rul dejen ud på et stykke bagepapir. Pensl pizzaen med olivenolie, og fordel de mosede tomater udover.

Drys osten på, og fordel nu serranoskinken på pizzaen.

Skræl ananassen, og skær den helt fint på et mandolinjern eller med en skarp kniv, og skær de yderste kanter af. Fordel den på pizzaen, og drys med Taverna Finest.

Bag nu i ovnen i 10-12 minutter, og server straks.

Tip: du kan også lave dejen samme dag. Tilsæt i så fald 10 g. gær mere til dejen, så hæver den ved normal stuetemperatur i løbet af et par timer.

Taverna oste – til kolde og varme retter