Skip to content

Indisk inspireret gulerodssalat

Et dejligt miks af en klassisk dansk gulerodssalat og indiske råvarer gør denne salat til en velsmagende oplevelse. Nyd den som tilbehør til en hovedret, eller spis den som en del af en salatbuffet. Du kan skrue op for fylden og forvandle den til en måltidssalat ved at tilsætte bulgur eller couscous.

Fremgangsmåde

Skær paneeren i tern, og steg på panden i lidt olie, til ternene er gyldne.

Stil til side.

Skræl gulerødderne, og skær dem i lange strimler på langs med kartoffelskrælleren.

Skræl rødløget, og skær det i helt fine både. Skræl appelsinerne, og skær dem i både.

Kom det hele op i en skål sammen med evt. overskydende appelsinsaft.

Hak persillen groft, og kom op i skålen og miks.

Drys salaten med paneer ternene.

Rist cashewnødderne på en tør pande til de er gyldne, og hak chilien fint, og kom det på salaten.

Bland alle ingredienserne til dressingen og hæld over salaten.

Server straks.

Mere inspiration, flere ideer

Vi har delt opskrifterne op efter det rigtig mange spørger efter: Gode madidéer, hurtig hverdagsmad eller lækre retter.

Alle vore opskrifter er dels baseret på klassiske retter fra middelhavslandene tilpasset den nordiske smag og dels nye opskrifter som andre madelskere har sammensat.

Taverna oste – til kolde og varme retter