Skip to content

Butter paneer

Forestil dig butter chicken i en mættende vegetarisk udgave, lyder det ikke skønt? Det synes vi også! Derfor har vi givet klassikeren et oplagt tvist, så du kan lave den med Paneer i stedet for kylling. Server gerne med en stor salat til og måske et dejligt drys koriander på toppen.

Fremgangsmåde

Skær paneeren i store tern, og stil til side.

Riv ingefæren, hak hvidløget, og skær chilien i fine skiver.

Kom det op i en skål sammen med yoghurt, karry og gurkemeje, rør det godt ud i yoghurten, og kom paneeren op i, og vend rundt.

Lad det trække i køleskabet i minimum 30 minutter og gerne op til 6 timer.

Kog risene efter anvisning på pakken, og varm naanbrødene.

Hak løget, og skær tomaten i tern, varm en gryde op med smørret, og kom løg og tomat op i gryden og svits.

Kom den marinerede ost og al marinaden op i gryden sammen med, tilsæt de mosede tomater, og lad det simre i 20 minutter.

Tilsæt fløden, kog op, og lad simre et par minutter mere. Smag til med salt. Pynt med koriander.

Server med ris og brød.

Tip: Skru op og ned for styrken på retten ved at tilsætte mere eller mindre chili og ingefær.

Taverna oste – til kolde og varme retter