Auberginetårne med Grill & BBQ

Auberginer bliver ofte brugt i vegetarisk mad, fordi den lidt specielle grøntsag kan få en blød umami-smag, som kød også har. Det er også denne smag, der gør dem til et godt match til Taverna Grill & BBQ-ost i denne græsk-inspirerede ret, som smager godt året rundt.

 

 

Fremgangsmåde

Lav først tzatzikien: Riv agurken på et rivejern, pres mest mulig væde ud af agurkerne i et tyndt viskestykke.

Knus hvidløgsfedet, og bland nu yoghurt, agurk, hvidløg og citronsaft.

Smag til med salt, og stil på køl.

Skær auberginerne i skiver på langs, så du har i alt 8 skiver.

Steg dem i olie på en varm pande.

Lad dem tørre på et stykke køkkenrulle.

Skær osten i 8 skiver, og steg dem på panden, til de får en gylden skorpe.

Tag af panden.

Skær tomaterne i skiver.

Sæt nu råvarerne på spyd med aubergine, tomat og ost i lag.

Drys med basilikum og citronolie og lidt flagesalt, og server straks.

Taverna oste – til kolde og varme retter