Grønkålssalat med valnødder, druer og grillost

Leder du efter en god opskrift på en kraftig salat til efteråret og vinterens aftensmad eller som vegetarret? Denne salat har det hele: Sødt, salt, sprødt og blødt – og masser af vitaminer samt hurtig at tilberede.

 

 

Fremgangsmåde

Skyl grønkålen grundigt, fjern de tykke stokke i midten og læg kålen i en stor skål.

Brug et par minutter på at massere kålen med hænderne, det gør den mør og blød.

Hak grønkålen groft. Hak dadlerne groft, del druerne i halve og skær bladselleri-stænglerne i tynde skiver.

Rist valnødderne et par minutter på panden ved middel varme til de begynder at dufte nøddeagtigt. Hak dem groft.

Vend grønkålen med dadler, druer, bladselleri og valnødder.

Ryst dressingen sammen til den er cremet og smag til med lidt salt. Dryp dressingen over salaten og vend hurtigt rundt.

Skær osten ud i skiver på den lange led på ca. 1 cm’s tykkelse og pensl med en smule olie.

Varm en grillpande op til den er godt varm og læg osten på. Steg den et par minutter på hver side og læg osten på salaten.

Dryp med lidt honning og server med det samme.

 

Taverna oste – til kolde og varme retter