|
|
| |
|
Antal personer: 4 personer
Tilberedningstid: ca. 20 min. |
|
|
|
Smørrebrød med røget svinemørbrad, Domyati og peberrodscreme
Ingredienser:
• 4 skiver rugbrød m. smør
• 1 stk. hovedsalat
• 200 g røget svinemørbrad
• 200 g Taverna Domyati
• 4 forårsløg
• 6 cherrytomater
• 2 spsk. rød balsamico
• salt og kværnet sort peber
Peberrodscreme:
• 1½ dl Taverna yoghurt naturel
• ½ dl piskefløde
• 2 spsk. revet peberrod
• sukker og citronsaft
• 1 spsk. hakket oregano
Fremgangsmåde:
Cherrytomaterne deles og placeres på bagepapir, stænkes med balsamico og krydres med salt og kværnet sort peber.
Tomaterne bages ved 140 grader i ca. 5 minutter.
Peberrodscreme:
yoghurt naturel røres lind med revet peberrod og vendes med letpisket fløde.
Cremen smages til med sukker, citronsaft og finthakket oregano.
Salaten arrangeres på brødet med tynde skiver af røget svinemørbrad.
Domyati skæres i kvadrater og placeres på kødet.
Stykket pyntes med tomater, letkogte forårsløg, peberrodscreme og frisk oregano.
Tilbage
|
|
|
|
|
|